Vi søger en værkfører
Stillingsopslag
Værkfører med erfaring inden for metalindustrien
Har du solid erfaring med produktion og gerne fra metalindustrien? Kan du skabe overblik og hjælpe til i en effektiv produktion med fokus på kvalitet og samarbejde? Så er du måske vores nye værkfører!
Hos Ravendo bliver du en vigtig del af en solid dansk produktionsvirksomhed, hvor der er højt til loftet, engagerede kolleger og en stærk team-ånd. Vi har fokus på kvalitet og innovation, og vi søger en kompetent værkfører, der kan sikre, at vores produktion forløber effektivt og gnidningsfrit.
Du bliver en central del af en solid og vækstorienteret produktionsvirksomhed, hvor du har den daglige kommunikation med produktionsteamet. Du vil referere til vores produktionsleder.
Dine ansvarsområder
- Vejlede, motivere og følge op på medarbejderne i vores hydrauliske presseafdeling, automatsav, pulverlakering samt vores svejseafdeling (både robot- og manuel svejsning)
- Sikre, at produktionen lever op til kvalitetsstandarder og deadlines
- Optimere arbejdsprocesser og bidrage til en effektiv drift
- Arbejde i og med ERP-systemer (kendskab til NavVision er en fordel, men ikke et krav)
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring som værkfører eller en lignende rolle i en produktionsvirksomhed inden for metalindustrien
- Har erfaring med opstilling i rørbukker og pressere (ikke et krav)
- Er villig til selv at lave småserier
- Har en interesse i produktudvikling
- Har truckcertifikat
- Har kendskab til hydrauliske pressere, svejsning og andre produktionsprocesser
- Har erfaring med ERP-systemer og kan sikre korrekt dokumentation og planlægning
- Har evnen til at motivere og skabe sammenhold blandt medarbejderne
Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en rolle i en ambitiøs og solid virksomhed med dygtige og engagerede kolleger, der løfter i flok, og muligheden for at arbejde i en virksomhed, der har et stort fokus på innovation og kvalitet.
37 timer om ugen. Løn efter aftale. Opstart hurtigst muligt.
Hvem er vi?
Ravendo A/S en familieejet dansk produktionsvirksomhed med 40 medarbejdere. Vi har et omfattende produktsortiment inden for transportmateriel af både manuelle og eldrevne produkter. Vi leverer produkter i mange dele af verden til både private og professionelle, der vægter ergonomi og brugervenlighed og prioriterer udvikling og nytænkning højt. Ud over vores faste produktsortiment, tilbyder vi også underleverandørarbejde, hvor vi fremstiller færdige produkter eller dele af et produkt i henhold til kundens ønsker.
Hos Ravendo A/S har vi et stort fokus på socialt ansvar og den grønne omstilling. Vi beskæftiger ca. 40 medarbejdere fordelt på lager, produktion, administration og salg. Som produktionsvirksomhed beskæftiger vi både faglærte og ufaglærte medarbejdere, og vi arbejder ud fra devisen om, at her skal være plads til alle.
Samlet er vi en flok medarbejdere, der brænder for vogne i alle afskygninger og besidder et stort fagligt fokus. Vi har samtidig ”højt til loftet” med en uformel og humoristisk omgangstone. Vi håber, at dette er med til at gøre vores arbejdsplads til et godt sted at arbejde. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives, og derfor gør vi meget ud af at fejre mærkedage samt invitere til sociale arrangementer, som julefrokost, sommerfest og fællesspisning i løbet af året.
Ansøgning
Ansættelse hurtigst muligt. Der vil blive holdt løbende samtaler.
Motiveret ansøgning og CV sendes til Direktør Signe Giandrup på sgp@ravendo.com senest den 6/1-2025. Mrk. ”Værkfører”.
OBS! Ansøgning og CV skal sendes som PDF.
Læs vores andre nyheder
Vi søger en værkfører
Værkfører med erfaring inden for metalindustrien søges
En dag i fælleskabets tegn
For et par uger siden lukkede vi dørene til vores virksomhed – ikke for at holde fri, men for at fokusere på det, der virkelig betyder noget: vores medarbejdere.
Vi holder lukket fredag 8/11
Ravendo A/S afholder vi Personaledag for alle vores medarbejdere og holder derfor lukket